Rebel Workforce
Executing change
with heart and mind
TJENESTER
Ofte kan det være en udfordring at skulle forhandle med din bank, fordi du ikke taler deres sprog og ikke er klar over, hvad det er de lægger afgørende vægt på.
Det gør jeg til gengæld og med mig som din sparringspartner vil du kunne øge din forhandlingskraft, således at du står stærkere i en forhandling med banken.
Jeg hjælper dig med at forberede materiale, der kan præsenteres for banken, så du fremstår velforberedt og professionel.
Jeg hjælper dig også gerne under selve forhandlingen, såfremt der er behov for det.
På et tidspunkt vil det ikke længere være nok for dig, at din økonomifunktion blot består af et bogholderi, der leverer klassisk bagudrettet månedsrapportering.
Du får også behov for rapportering, der er fremadskuende. Med andre ord har du behov for analysekapacitet.
Det er sjældent kun tallene du har behov for at få analyseret, når du skal løfte din økonomifunktion til næste niveau.
Jeg kan hjælpe dig med analyser af økonomiske, processuelle, juridiske og finansielle forhold, der er til at forstå.
Få taget en pulsmåling på din virksomhed gennem en virksomheds-/risikovurdering, så du ikke pludseligt står i en forretnings-kritisk situation, som kunne været undgået.
I samarbejde med et par andre specialister vil der blive lavet en komplet gennemgang, som omfatter compliance, governance, økonomi, salgsprocesser og evt. produktionstekniske og logistiske setup.
Du vil således modtage en rapport med en oversigt over risici og anbefalinger til at imødekomme disse, således at din virksomhed kan stå stærkere rustet til fremtiden.
HVORFOR SKAL DU SPARRE MED MIG
Lad os udfordre den traditionelle tilgang til finansiel og økonomisk rådgivning. Hos Rebel Workforce fokuserer vi på løsninger, der skaber ægte værdi og fremtidssikrer din virksomhed, i stedet for at forfalde til uinspirerende vanetænkning.
Din økonomifunktion kan være mere end bare regnskaber. Med fremadskuende analyser, der kombinerer økonomiske, juridiske og finansielle indsigter, tager vi din virksomheds økonomi til næste niveau og styrker din konkurrenceevne.
Som rådgiver går jeg til opgaverne med nysgerrighed og med fokus på dig og dit team. Jeg møder jer med nærvær og respekt og tror på, at vores fælles indsigt opnås gennem dialog og ægte menneskelig forståelse.
UNIK TILGANG
"Any intelligent fool can make things bigger, more complex, and more violent. It takes a touch of genius — and a lot of courage to move in the opposite direction" står der som det afsluttende citat i min prisvindende kandidatafhandling. Det kræver mod at turde gøre tingene simple. Jeg kan sagtens pakke indsigter og budskaber ind i corporate lingo og flot grafik, men jeg vil hellere formidle substansen i et sprog, der er klart og intuitivt for enhver at forstå.
Alt rapportering i form af talmateriale er en repræsentation af handlinger, som mennesker har foretaget. Derfor bliver vi aldrig i stand til at lave korrekte tolkninger og opnå indsigter, hvis vi ikke interesserer os for mennesker.
Ganske vist bidrager det med en øget kompleksitet, men det giver os mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på virksomheder og deres omverden igennem dialogen.
Indsigter og forståelse opnås gennem mennesker og ikke talmateriale. Derfor er det helt centralt for en rebelsk tilgang at turde stille spørgsmål, også dem der gør lidt ondt. Så #HellereEtSpørgsmålForMeget og gerne et, som starter med "Hvorfor?".
OM MIG
Jeg er en rebel mod stilstand og konformitet. Det mener jeg, at man er nødt til at være, hvis man vil skabe resultater, der er ekstraordinære eller blot ønsker at fremtidssikre sin virksomhed.
Jeg er ex-CFO/Finance Manager, ex- revisor, ex-bankrådgiver, ex- kreditkonsulent, ex-analytiker og ex-specialist, hvilket giver mig en exceptionel forretnings- og procesforståelse på alle niveauer.
Jeg er drevet af, at hjælpe de mennesker jeg har omkring mig, både professionelt og privat. Jeg møder verden med nysgerrighed, positivitet og gavmildhed, men også kritisk refleksion.
Jeg ser mennesker før jeg ser tal. Ordentlighed og integritet er nøgleord for mig, og jeg bakker ikke på de værdier uanset, hvad konsekvensen måtte være. Vi skal kunne stole på hinanden, derfor er en aftale også en aftale.
UDTALELSER
CCO
Med Søren på en opgave var der sikkerhed for et oplyst og forståeligt grundlag at basere beslutninger på og drive forretningen fremad.
Sørens analyser er på et meget højt niveau, og han forstår på en simpel måde at gøre selv meget komplekst materiale forståeligt for alle. Han kan gennemskue og analysere udfald, som andre end ikke tænker på. Det er en stor fordel.
Som person er Søren meget behagelig at arbejde sammen med. Han har let til humor, forstår at kommunikere på alle organisatoriske niveauer, præsenterer sine analyser med fokus på bolden, og Søren efterlader ingen tvivl om, hvad “den rigtige vej” er, baseret på sine analyser. Du kan desuden være sikker på, at tingene er lavet i høj kvalitet inden for den tidsramme, der er aftalt.
CFO
Søren er meget social, udadvendt, og er kendetegnet ved at have hans kollegers ve og vel i højsæde samt et ønske om at de får succes med deres opgaver. Som kollega har Søren altid overskud til at hjælpe, hvad enten det er fagligt, forretningsmæssigt eller personligt. Herudover er han en tænksom person, som ikke er bange for at komme med sin mening.
Sørens har et blik for de små detaljer visuelt og har en risikobaseret og værdibaseret tilgang til løsningen af opgaver. Søren tør sige sin mening og står ved den, derudover ligger han en ære i at overholde aftaler og forventer det samme af omgivelser.
Analyst
Sørens faglighed er meget høj, og han virkelig skarp og hurtig til at sætte sig ind i nye komplicerede områder, og er god til komme med kreative løsningsforslag.
Han har et skarpt blik for processer, der med fordel kan optimeres og automatiseres.
Han er meget social og udadvendt, og er kendetegnet ved at have et godt og smittende humør, samt stort nærvær. Herudover er han en tænksom person, som ikke er bange for at komme med sin mening.
ANERKENDTE UDDANNELSER
Jeg er vinder af den prestigefyldte Danica Pris, som vidner om en præstationen på det absolut højeste akademiske niveau indenfor revisionsprofessionen. Dette næppe muligt uden mit tunge teoretiske fundament indenfor både økonomi og finans.
Oktober 2021
Vinder af Danica Prisen 2021 med kandidatafhandlingen: "Afledte finansielle instrumenter - Et studie af ny praksis for dagsværdimåling af renteswaps og de afledte effekter for regnskabets interessenter. "
Danica Prisen er en prestigefyldt pris, der anerkender og belønner akademiske præstationer inden for erhvervsøkonomi og revisionsfag. Vinderen af prisen får derfor anerkendelse for deres faglige dygtighed og bidrag til feltet.
Prisens formål er at fremme forskning inden for skat, revision og eksternt regnskabsvæsen, som er hovedområderne inden for revisorernes arbejdsfelt. FSR – danske revisorer og Danica Pension ønsker med prisen at udbrede kendskabet til revisorbranchen blandt de studerende og ikke mindst synliggøre mulighederne for en attraktiv karriere. Samtidig ønsker vi at sikre tilgangen af kvalificerede kandidater fra universiteterne til revisorbranchen
Juni 2021 / Juni 2012
Stærkt teoretisk fundament indenfor regnskab, økonomistyring og revision.
Cand. Merc. Aud.
Revision I + II,
Bedre kontrakter,
Rådgivning I + II,
Skatteret I + II,
Internt regnskab,
Generationsskifte,
IT-ledelse,
Erhvervsret,
Ekstern rapportering.
HD i regnskab og økonomistyring
Virksomhedens finansielle planlægning,
Skatteret I + II,
Informationsteknologi og økonomi,
Strategisk ledelse og strategiprocesser,
Økonomistyring,
Statistik,
Samfundsøkonomi,
Erhvervsøkonomisk metode,
Erhvervsøkonomi,
Erhvervsjura,
Ekstern regnskab.
Februar 2014
Professionsbacheloruddannelse med specialisering indenfor finansielle forretninger.
Yderligere gennem praktikken specialiseret mod erhvervskunder og kreditbevilling.
Afhandling: Risikovurdering, som rådgivningsværktøj i erhvervsengagementer.
Fagsammensætning:
Organisationsudvikling og ledelsesværktøjer,
Organisationspsykologi
Rådgivning og etik,
Salg og privatkunderådgivning,
Salg og erhvervskunderådgivning,
Finansielle forretninger – A + B,
Privatøkonomi,
Erhvervsøkonomi
Ejendomsfinansiering,
Markedsføring,
Projektledelse,
Metode og videnskabsteori,
Samfundsøkonomi,
Skatteret,
Statistik.